23948sdkhjf

FLSmidth går all in i Vietnam

Den danske industrikoncern satser millioner på at opbygge en serviceorganisation på det vietnamesiske marked.
Godt nok har FLSmidth været til stede på det vietnamesiske marked siden 1927, men det er først nu, at man for alvor forsøger at eskalere aktiviteterne. Det skriver Børsen.

Den danske leverandør af mine- og cementudstyr satser nemlig et større millionbeløb på opgraderingen af det nuværende salgskontor, der i fremtiden skal udbygges med et egentligt serviceteam, lager og værksted. Derudover har FLSmidth ansat en egentlig landechef.

Tre mål i Vietnam
Målet med satsningen er tredelt; dels vil FLSmidth forsøge at få en forretning for servicering af Vietnams 50 eksisterende cementværker op at stå, dels vil man etablere et marked for udnyttelse af overskudsvarme fra værkerne, og sidst men ikke mindst vil man være klar, når væksten i Vietnam atter tager fart, og der dermed igen efterspørges nye cementværker.

- Markedet for nye cementfabrikker er stort set væk i øjeblikket, men vi bliver og driver serviceforretning, indtil det sætter i gang igen, så vi kan holde os tæt på kunderne, siger nyansat direktør for FLSmidth i Vietnam, Torben Høberg, til Børsen.

FLSmidth forventer, at den vietnamesiske satsning giver overskud i løbet af to år. De første to kontrakter er da også allerede kommet i hus i skarp konkurrence med lokale virksomheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098