23948sdkhjf

Dansk virksomhed vil revolutionere den globale stålhandel

Nordstjerne Global Steel Trade lancerer i disse dage sin globale platform for køb og salg af stål.
Et tidsbesparende og omkostningsreducerende værktøj, der kan give små som store virksomheder i stålindustrien mulighed for at nå bredt ud på den globale scene og skabe nye handelspartnere. Det er ambitionen bag Nordstjerne Global Steel Trade, der introducerer en handelsplatform.

Platformen skal gøre det nemt for virksomhederne at finde nye leverandører og kunder og vil samtidig give brugerne mulighed for at opnå de bedst mulige handler ud fra realtidsbetingelserne på markedet.

- Vi ønsker at skabe en transparent og global markedsplads, hvor såvel store som små aktører inden for stålindustrien kan mødes og indgå værdiskabende relationer på tværs af nuværende barrierer som tid og sted, siger Jørgen Nordstjerne Schmidt, CEO i Nordstjerne Global Steel Trade.

- Nordstjerne Global Steel Trades platform er lige til at gå til. Idéen er, at vores infrastruktur skal lette arbejdsgangen og øge tilgængeligheden til nye markeder. Derfor har vi udviklet platformen som et uafhængigt og selvstændigt koncept, der er tiltænkt at fungere som et redskab i hverdagen, og derfor ikke kræver it-integration, fortsætter han.

Han vil tilbyde systemet både som en åben og en lukket platform. Det lukkede system skal gøre det muligt for den enkelte bruger at interagere og handle med sine eksisterende handelspartnere på en måde, der øger gennemsigtigheden og reducerer både omkostninger og tid. Ved at bruge det lukkede system kan virksomheden nemlig sikre, at alle dens foretrukne handelspartnere bliver eksponeret for de ønsker eller tilbud, den måtte fremkomme med, og kan således øge chancen for at opnå de bedst mulige handler.

En af de virksomheder der har store forventninger til Nordstjerne Global Steel Trade er B&W Vølund. Her ser teamleder for råvareindkøb, Lene Jensen, frem til systemet.

- Vi kan se muligheder for at source globalt på en helt ny måde via Nordstjerne Global Steel Trades platform, som vi hilser velkommen, siger Lene Jensen.

Nordstjerne Global Steel Trade har hovedsæde i Esbjerg samt afdelinger i USA, Mexico, Shanghai og Sydkorea.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265