23948sdkhjf

Dantherm spår svag slutning på 2012

Skive-virksomhedens HVAC-aktiviteter viser flot vækst, mens Telecom-sektoren trækker overskud og omsætning ned.
I alt omsatte Dantherm for 131 mio. kr. i tredje kvartal, og det betød en tilbagegang på 14 mio. kr. sammenlignet med året før. Omsætningen inden for HVAC steg med 20 procent, men dette kunne ikke opveje et fald i salget inden for Telecom på 41 procent.

Driftsresultatet (EBIT) blev et overskud på 5,7 mio. kr. mod 10,7 mio. kr. i tredje kvartal 2011, og overskuddet før skat faldt i samme periode med 5,5 mio. kr. til 1,8 mio. kr.

- Salget af produkter inden for HVAC udviklede sig igen positivt i tredje kvartal med en vækst på 20 procent. Også salget til Telecom netværksoperatørerne er steget. Salget til Telecom netværksleverandørerne fortsatte imidlertid den negative tendens som følge af lavere efterspørgsel fra vores store kunder. Dantherms strategi fokuserer fortsat på at styrke salget inden for HVAC og Telecom netværksoperatørerne og samtidig at være positioneret til en normalisering i efterspørgslen fra netværksleverandørerne, siger administrerende direktør Torben Duer.

Dantherm forventer, at den svage udvikling fra årets første tre kvartaler fortsætter i resten af 2012. Derfor nedjusterer Skive-virksomheden nu sine forventninger til resten af året. Nu kalkulerer man med en omsætning på 470 mio. kr. og et driftsunderskud (EBIT) på 10 mio. kr. mod de tidligere udmeldte forventninger om en omsætning på 500 mio. kr. og et driftsresultat på 10 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094