Ny valse i fuld drift hos Bladt Industries
Virksomhedens nye 4000x145 mm valse er blevet installeret og er nu i fuld drift på fabrikken i Aalborg.
- I takt med at alting i industrien vokser i størrelse, er det vigtigt, at vi forbliver et skridt foran og er klar til at følge markedets efterspørgsel. Den nye valse er en investering, der gavner både Bladt og vores kunder, da den øger vores produktionskapacitet såvel som størrelsen på de offshore fundamenter, vi kan fabrikere, skriver Bladt Industries på sin hjemmeside.
Gennem årene har Bladt Industries været involveret i fabrikationen af mere end 900 offshore fundamenter, og med den nye valse på plads, ser virksomheden frem til at gå i gang med endnu flere fundamentprojekter.