Australsk ordre til Vestas
En ny stor ordre til en samlet værdi af mere end 700 mio. kr. til Australiens hidtil største vindkraftanlæg cementerer Vestas’ førerposition på det kraftigt voksende fjerne marked.
BTM Consult har udarbejdet prognoser, der viser at den samlede kapacitet til fremstilling af vindmøllestrøm i Australien i 2008 vil være 7-8 gange så stor som ved udgangen af i fjor. Fra helt nøjagtigt 239 megawatt (MW) i 2003 til over 1800 MW om godt fire år.