23948sdkhjf

Jydsk Emblem Fabrik udvider aktionærkredsen

Malling-virksomheden har optaget to ledende medarbejdere i ejerkredsen.
De to ledende medarbejdere på Jydsk Emblem Fabrik, souschef Inge Marie Junior og produktionsleder Jesper Bo Bundgaard, kan fremover skrive medejer eller partner på visitkortet.

Inge Marie Junior har været ansat på Jydsk Emblem Fabrik i mere end 13 år, mens Jesper Bo Bundgaard har over syv års ansættelse på fabrikken.

Selskabets hovedaktionærer, administrerende direktør Stig Hellstern og direktør Hanne Hørup udtaler, at medejerskabet skal ses som et meget stort skulderklap til medarbejderne for mange års loyal indsats. De ledende medarbejdere kan de næste 10 år se frem til en større aktiepost i selskabet.

- Med et øget medejerskab af familiefirmaet sikrer vi en fortsat stabil udvikling og interesse for selskabets fortsatte udvikling, hvilket ikke kun gavner de nye medejere, men alle ansatte på Jydsk Emblem Fabrik A/S, udtaler Stig Hellstern.

Virksomheden, som blev grundlagt i oktober 1886, drives i dag i fjerde generation. I 2011 fejrede selskabet 125 års fødselsdag. I april måned 2012 flyttede virksomheden til nyt større domicil i Malling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.148