Vestas taler fortsat med Mitsubishi
En mulig alliance med den japanske industrigigant er stadig på tegnebrættet.
- Japanerne har været på besøg hos Vestas flere gange, og Vestas har været på besøg hos dem. Forhandlingerne foregår på flere niveauer, siger en central kilde til Børsen.
Vestas ønsker dog ikke officielt at kommentere sagen, men flere analytikere mener ifølge Børsen stadig, at det er vitalt for Vestas at sikre et samarbejde med en kapitalstærk partner.
Det skyldes, at konkurrencesituationen i vindmøllebranchen skærpes under krisen, og at det er konkurrenter som Siemens, GE og Alstom, der står stærkt, fordi de har gigantiske organisationer og pengetanke i ryggen.