23948sdkhjf

Nyt om navne: Ny salgschef hos Jydsk Emblem Fabrik

Lars Kastrup Jensen er blevet ansat som ny salgschef hos Jydsk Emblem Fabrik der samtidig gennemfører en række strukturelle ændringer i salgsteamet.
Det går godt for Jydsk Emblem Fabrik. Den jyske handels- og produktionsvirksomhed med produktion i Malling syd for Århus, har de seneste år trodset finans- og kreditkrisen og er vokset med tocifrede vækstrater. Samtidig har man ansat seks nye medarbejdere, fordelt på indkøb, salg, marketing og regnskab. Væksten stopper ikke her.

Senest har virksomheden nemlig ansat Lars Kastrup Jensen, 48 år, pr. 3. januar 2012 som salgschef. Lars Kastrup Jensen bliver en del af Jydsk Emblem Fabriks lederteam, som derved udvides fra fire til fem ledende medarbejdere.

Lars Kastrup Jensen har en fortid hos Emmaljunga Barnvagnsfabrik i Sverige, hvor han de seneste 12 år har haft flere lederstillinger indenfor salg og marketing. Blandt andet sales manager for Danmark, Norge og senere Storbritannien, Skotland og Irland og senest som marketingchef.

Ansvaret for salgsafdelingen har hidtil været varetaget af ejer og administrerende direktør Stig Hellstern, men stafetten gives nu videre til Lars Kastrup Jensen, der får ansvaret for, og ledelsen af, salgsafdelingen, der tæller 10 medarbejdere.

Ny teamleder i salgsafdelingen
I forbindelse organisationsændringen er Jan Christiansen, 32 år, udnævnt til daglig teamleder for virksomhedens interne salgsteam, som dagligt servicerer og håndterer virksomhedens faste kunder. Jan Christiansen er uddannet handelselev hos Jydsk Emblem Fabrik og har arbejdet i salgsafdelingen i fem år. De seneste tre år som account manager. Jan Christiansen er HD i Marketing Management ved Handelshøjskolen Aarhus Universitet.

Derudover har Jydsk Emblem Fabrik ansat en ny kundeservicesupporter, Dorte Grau, 51 år. Dorte Grau tiltræder den 10. januar 2013. Hun kommer fra en lignende stilling hos Markon og har således flere års erfaring med salg og kundeservice bag sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063