Nyt om navne: Hannemann Enginering opruster
Sønderborg-virksomheden har ansat Mikael Lund Pedersen som ny projektingeniør.

Mikael, der er født og opvokset i Lemvig, har netop bestået ingeniør-eksamen fra Mads Clausen Instituttet ved Syddansk Universitet i Sønderborg. Afgangsprojektet - design af et robotstyret emnemagasin til brug i forbindelse med et CNC bearbejdningscenter – blev bedømt til karakteren 10.
Eksamensprojektet er udarbejdet hos Hannemann Engineering, som Mikael også var tilknyttet i sin praktikperiode.