Kedelproducent konkurs
DP Clean Tech, der har produktion i Tønder, blev torsdag erklæret konkurs.
Godt halvdelen af de berørte er organiseret i Dansk Metal, og her er Kim Hauborg, formand for organisationen i Sønderjylland, fortrøstningsfuld. Han forventer nemlig, at en anden af landsdelens store metalvirksomheder, DSSM, vil kunne opsuge en del af de afskedige.
Det er ikke lykkedes DR Syd at få en kommentar fra virksomhedens ledelse, men konkursboets kurator oplyser, at man forhandler om salg af virksomheden, og at den måske vil genopstå.
DP Clean Tech blev etableret i 2004 og har specialiseret sig i ombygning og opførelse af biomasseanlæg. I senest offentliggjorte regnskab, der er fra 2011, kom virksomheden ud med et underskud før skat på 7,4 mio. kr. Virksomheden har produktion i Tønder og hovedkontor i Herlev.