23948sdkhjf

Erhvervspris til DMV Industry

Den nordvestjyske underleverandør har modtaget Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters Erhvervspris 2013.
Det betaler sig at kæmpe imod krisen. Det er DMV Industry i Dommerby ved Skive et levende bevis på, og nu er indsatsen blevet belønnet med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenters Erhvervspris.

- Vi har været aktive og prøvet at kæmpe imod krisen – og det er derfor, vi har fået prisen. Vi har været helt nede at vende og er kommet op igen via hårdt arbejde, fortæller Helene Nielsen fra DMV Industry om baggrunden for prisen.

Satser internationalt
Erhvervsprisen uddeles til en virksomhed i Skive Kommune, der har gjort sig bemærket med vækst eller succes inden for fx udvidelse af virksomheden, udvikling af nye produkter eller opdyrkning af nye markeder.

Om baggrunden for valget af DMV Industry roser Skive Erhvervs- og Turistcenter blandt andet virksomheden for at have fokus rettet mod internationalisering og for at sætte en række andre initiativer i søen som fx en ISO-certificering og investeringer i nyt udstyr.

- Med hensyn til at skabe øget vækst uden for Danmark arbejder vi en del på Norge og har allerede fået gang i det tyske marked, forklarer Helene Nielsen, og tilføjer:

- Og så har vi søsat et projekt med nogle forskere fra England sammen med Danish Advanced Manufacturing and Research Centre, hvor vi arbejder på at få nedbragt vores bearbejdningstider.

DMV Industry har i dag 12 ansatte, hvoraf flere af maskinoperatørerne har fulgt virksomheden i mere end 10 år. 80 procent af omsætningen kommer i dag fra danske kunder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079