Migatronic lugter indisk succes
Svejsmaskineproducentens indiske datterselskab er de seneste år begyndt at vise den forventede vækst.
Selv om det indiske marked også dengang var præget af høj vækst, skulle det imidlertid ikke vise sig helt så enkelt for Migatronic at få et gennembrud.
- De første fem til seks år var svære, men de sidste tre år har været bedre. Vi har fået et stabilt ledelsesteam og køber nu hos indiske underleverandører og samler produkterne med skandinavisk varemærke og efter danske tegninger og specifikationer, der garanterer for kvaliteten. Det kan holde prisen nede og gør det muligt at tilpasse maskinerne efter behov, siger Manu Gulati, leder af det indiske datterselskab, til Børsen.
Migatronic henter i dag ca. 10 procent af sin omsætning i Indien. Det erklærer bestyrelsesformand Peter Roed sig tilfreds med, men han forventer samtidig stigende vækst i de kommende år.