23948sdkhjf

Storordre til Voith Industrial Services

Voith Industrial Services er blevet tildelt en rammekontrakt for vedligehold og modifikation ved Statoil Mongstad.
Statoil Petroleum og Voith Industrial Services har underskrevet en ny rammeaftale for levering af vedligeholds- og modifikationstjenester for fagområderne ingeniørarbejde, elektro, og mekanik ved Statoil-raffinaderiet på Mongstad nord for Bergen.

Kontrakten skal starte 1. januar 2014, og løber over fire år med en option på yderligere 2 + 2 år. Kontrakten forventes at beskæftige ca. 75 personer, og værdien er estimeret til ca. 800 mio. kr.

Voith Industrial Services AS i Norge, der er en del af Voith Industrial Services Nordeuropa med hovedkontor i Ringsted, er stolte over denne mulighed til at videreudvikle porteføljen for levering af denne type tjenester til norsk olie- og gasindustri. Vedligehold inden for elektro og instrumentering på Statoils raffinaderi på Mongstad er i dag en del af Voiths virksomhed på Mongstad, og har været det siden 2006.

Voith Industrial Services er en division i Voith GmbH der leverer tekniske tjenester til brancher som bil, petrokemi, kemi og energi samt engineering. Selskabet har 20.000 ansatte på 170 lokationer over hele verden og en omsætning på 9 mia. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096