23948sdkhjf

Opkøb booster omsætningen hos Brd. Klee

Opkøbet af Elektro Gruppen i oktober har givet fremgang hos teknik- og ingeniørvirksomheden

Brd. Klee omsatte i første kvartal af regnskabsåret 2023/2024 for 77,7 mio. kr. Det svarer til en stigning på 15,0 mio. kr. sammenlignet med året før.

Fremgangen skyldes primært, at Brd. Klee i oktober overtog 51 procent af aktierne i Elektro Gruppen.

Overskuddet før skat endte i kvartalet på 6,1 mio. kr., svarende til en fremgang på 1,5 mio. kr.

Overskuddet efter skat og minoritetsinteresser faldt dog med 0,5 mio. kr. til 2,2 mio. kr. Det skyldes primært lavere aktivitet i markedet, oplyser Brd. Klee i en fondsbørsmeddelelse.

Ingeniør- og teknikvirksomheden forventer stadig et overskud før skat i 2023/2024 på 25-30 mio. kr. Resultat efter skat og minoritetsinteresser ventes at lande på 13-17 mio. kr.

Artiklen er en del af temaet Regnskab.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172