23948sdkhjf

Generationsskifte kan gøres færdig

I november 2023 fremlagde regeringen et udspil, der skal lette vilkårene for virksomheder, der står overfor et generationsskifte.

Udspillet indebærer blandt andet, at bo- og arveafgiften ved generationsskifte af virksomheder nedsættes fra 15 til 10 procent. Derudover vil regeringen afsætte 800 mio. kr., som skal bruges på at sikre et retskrav på en skematisk model for værdiansættelsen af de familieejede virksomheder i stedet for, som det er nu, hvor værdien vurderes af Skat.

Hos ventilproducenten AVK har man længe arbejdet på et generationsskifte, hvor Niels Aage Kjær vil overlade familievirksomheden til sine fire børn. Det skriver DI Business.

Når regeringens ændringer efter planen træder i kraft i 2025, kan det sætte fart i processen.

– Rammevilkårene for at drive og generationsskifte en familievirksomhed er en afgørende motivation. Men vi har i flere år stået i en situation, hvor vi ville få et alt for stort kapitaldræn, når vi skal generationsskifte. Hvis ikke der blev fundet en løsning, kunne vi blive nødt til at sælge virksomheden – potentielt til en udenlandsk køber, siger Jacob Kjær, der er direktør for divisionen AVK Advanced Manufacturing, og søn af Niels Aage Kjær.

Han understreger, at han helst så arveafgiften sænket endnu mere, men at han har forståelse for, at der må indgås kompromiser. De penge der spares, forklarer han, vil give øget likviditet til vækst og udvikling af AVK.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126