23948sdkhjf

Tarmgigant køber dansk robotvirksomhed

Hollandske Van Hessen, der er en af verdens største producenter af tarme, købte i 2018 10 procent af den fynske virksomhed Proxima Centauri. Nu har hollænderne overtaget resten. Det skriver Fyens.dk.

Proxima Centauri blev grundlagt af Jan H. Pedersen i 2017. Dengang var han 71 år gammel og kom fra en lang karriere i fødevarebranchen, og han undrede sig over at det var nødvendigt at sende tarme til Kina for at blive opmålt og sorteret, for efterfølgende at sende de fleste tilbage igen til fødevareproduktion i Europa.

Den proces ønskede han at automatisere, og derfor grundlagde han Proxima Centauri. I 2023 kom virksomhedens første robot derfor på markedet.

Jan H. Pedersen har i dag rundet 78 år, og det er her, man primært skal finde årsagen til, at han nu har valgt at sælge.

- Med den alder skulle der ske noget med virksomheden og mine aktier. Jeg ville gerne have været 20 år yngre, så kunne jeg vente lidt med at sælge og selv nydt mere af firmaets udvikling, siger han til Fyens.dk.

Administrerende direktør Troels Oliver Vilms Pedersen tilføjer, at salget også skal ses i lyset af, at den fortsatte udvikling af Proxima Centauri vil kræve store mængder kapital, og det er vanskeligt at skaffe i det nuværende marked.

Artiklen er en del af temaet Fremtidens Automation.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094