23948sdkhjf

Weissenborn investerer i ny laserskærer

Den østjyske leverandør af løsninger indenfor plade- og rørbearbejdning har udvidet med en BySprint Fiber 3015, som skal geare virksomheden til fremtidens efterspørgsel.
Weissenborn ønsker med investeringen i laserskæreren at opruste maskinparken således, at de fremadrettet kan løse større og langt mere avancerede skæreopgaver i aluminium og rustfri stål.

Med ”BySprint Fiber 3015”, som har et skærebord på 3048x1524 mm (pladeformat 3000x1500 mm) er Weissenborn i stand til at udføre langt mere avancerede skæreopgaver end tidligere, og virksomheden kan nu også gøre det langt hurtigere. Laserskæremaskinen kan bearbejde/håndtere pladetykkelser fra 20 mm stål, 15 mm aluminium og 8 mm kobber og messing.

En række nye muligheder og forbedringer
- Den nye skæremaskine har skabt en række nye muligheder og forbedringer for både virksomheden og vores medarbejdere. Arbejdsgangene er blevet lettet på grund af kortere opstartstid - fra 20 minutter til 2 minutter pr. dag, hvilket har betydet store tidsmæssige og økonomiske besparelser. For vores kunder betyder anskaffelsen større fleksibilitet specielt ved små seriestørrelser samt korte leveringstider, fortæller administrerende direktør i Weissenborn, Peter Møller.

- Fremtiden tegner lys for Weissenborn A/S, som har oplevet en pæn tilgang af nye kunder gennem det sidste år. Vi har valgt at opruste maskinparken, fordi vi er overbeviste om, at det lønner sig, og at der vil komme stadig flere kunder med stadig større og mere avancerede opgaver, slutter Peter Møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078