23948sdkhjf

Kabelgigant har taget hul på stor udvidelse på Sjælland

Siden 1891 har NKT produceret kabler i Danmark, og nu udvider koncernen sit engagement på fabrikken i Asnæs.

Mandag den 30. september blev der taget første spadestik til en udvidelse af fabrikken, og medarbejdere, ledelse og en række inviterede gæster var mødt frem til den vigtige milepæl.

Baggrunden for udvidelsen er, at markedet for strømkabelløsninger til den kritiske infrastruktur er vokset støt i de senere år i kølvandet på den grønne omstilling og den fortsatte elektrificering af Danmark, og det forventes at den udvikling fortsætter.

Udvidelsen af fabrikken i Asnæs indebærer udbygning af produktionsfaciliteterne, herunder en ny fabrikshal samt nye testfaciliteter.

Produktion i Danmark er vigtig for NKT

NKT forventer at ansætte cirka 100 nye medarbejdere i forbindelse med udvidelsen. I dag er der cirka 200 medarbejdere på fabrikken i Asnæs. Udbygningen af fabrikken forventes at være færdig i 2026.

- Et robust og udbygget elnet er essentielt for udnyttelsen af den øgede integration af vedvarende energi og den fortsatte elektrificering af samfundet. Med vores ekspertise, erfaring og teknologi er vi i en god position til fortsat at være en førende samarbejdspartner, når det handler om sikker udbygning og fornyelse af elnettet. Vores udbygning af fabrikken i Asnæs understreger vores ambitioner og styrker vores evne til at betjene vores kunder på bedste vis, siger Claes Westerlind, administrerende direktør for NKT, i en pressemeddelelse.

- Selvom om NKT i dag er vokset til at være en global virksomhed, så er vores danske forankring betydningsfuld. Vi har produktionsmæssigt et stærkt fodfæste i Nordeuropa, og vores danske produktionskapacitet er vigtig for at udvikle og styrke vores forretning inden for mellemspændingskabler. Vi ser frem til at udvide den danske produktion og vores tilstedeværelse i Asnæs, siger Carlos Fernandez, direktør for forretningsenheden Applications, der dækker lav- og mellemspændingskabler i NKT.

Udover Asnæs har NKT også produktion af mellmspændingskabler i Tjekkiet, Polen, Sverige, Storbritannien og Portugal. Hvert produktionssted er fokuseret på et eller flere markedssegmenter

Forretningsområdet beskæftiger cirka 1.500 medarbejdere og realiserede en omsætning (i standard metalpriser) på 638 mio. euro i 2023.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125