23948sdkhjf

Fremtidssikret produktion under lup på Euroblech

Verdens største messe for den pladebearbejdende industri løber af stablen i Hannover. 10 danske virksomheder udstiller i år

Tirsdag den 22. oktober slår messecentret i Hannover dørene op til årets Euroblech-messe.

Cirka 1.300 udstillere fra 40 lande vil under temaet ”Power of Productivity” vise det nyeste inden for den pladebearbejdende industri.

- Vi er i øjeblikket vidne til en hurtig udvikling inden for automatisering, robotteknologi, AI og IoT-enheder, forklarer Evelyn Warwick, event director for Euroblech.

- Digitalisering, opkobling og big data spiller en afgørende rolle her, hvilket tillader mere effektivitet, præcision og realtidstilpasninger i produktionsprocessen. Dette års Euroblech vil være stedet at lede efter vejledning i, hvordan du bruger disse nytænkninger på en meningsfuld måde i din egen produktion. At træffe gode, informerede valg er nøglen til at låse op for den sande ”Power of Productivity” med hensyn til output, ydeevne, omkostninger og bæredygtighed, uddyber hun.

10 danske udstillere

Ni haller i Hannover er fyldt med løsninger inden for 15 forskellige teknologi-sektorer.

Tyskland er i sagens natur største udstillerland, men cirka 64 procent af de udstillende virksomheder kommer fra andre lande med Italien, Tyrkiet, Kina og Schweiz som nogle af de største.

Danmark er traditionen tro også repræsenteret – denne gang med 10 udstillende virksomheder: Scantool Group, AM Tooling, Danfoss Power Solutions, Danpres, Fladder Danmark, Gram Clean Air, Inelco Grinders, Pers Group, Steel Products og Tama.

Tag en guidet tur

Som et nyt tiltag har messe-arrangørerne introduceret guidede ture på messen. Der er tale om tematiske ture, hvor har arrangørerne kurateret en række virksomheder, som man vil besøge.

På hvert stop på turen vil der være en 10-minutters præsentation fra virksomheden efterfulgt af en kort Q&A-session.

De besøgende kan vælge mellem to forskellige ture: ”Industrial Internet of Things” og “Automation and Robotics for Efficient Production”.

Industrial Internet of Things dækker nøgleområder som big data, fjernanalyser, prædiktiv vedligeholdelse, produktionsmonitorering og sporbarhed af dele. Deltagerne vil opleve forskellige produkter, værktøjer og software til at hjælpe dem med at planlægge, optimere og overvåge produktionen med henblik på at forbedre deres samlede produktivitet, effektivitet og bæredygtighed.

Automation and Robotics for Efficient Production viser, hvordan automations- og robotsystemer kan strømline produktionen til bedre bæredygtighed og produktivitet - selv i små serier. Disse kan variere fra håndtering, sortering, transportør-, lager- og stablesystemer til robotter, cobots og autonome mobile robotter.

Euroblech finder sted fra 22.-25. oktober.

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

2.982