23948sdkhjf

Dansk teknologi-virksomhed tager vigtigt PTX-skridt

Sjællandske Dynelectro og italienske Solydera har indgået et strategisk partnerskab.

Dynelectro udvikler power-to-X-teknologi, såkaldte SOEC-anlæg, der bedst kan beskrives som en brændselscelle, der kører baglæns, og dermed producerer brint eller ammoniak, som senere kan omdannes til energi.

SOEC-anlæggene har imidlertid haft det problem, at teknologien deri har en relativt kort levetid, men det har Dynelectro fundet en løsning på.

Tidligere på året rejste Dynelectro 9 mio. euro i kapital, som skal bruges til at bygge et anlæg på 1 MW. Det er det anlæg, man nu skal lavere i samarbejde med Solydera.

Hjertet i SOEC-anlægget består af keramiske fast-oxid stakke, som er lig dem, man bruger i brændselsceller. Disse stakke skal leveres af Solydera og kombineres med Dynelectros teknologi.

- Dette repræsenterer kulminationen på fire års samarbejde og fælles innovation mellem vores teams. Ved at kombinere vores ekspertise inden for højeffektiv elektrolyse med Solyderas robuste stak-teknologi er vi klar til at levere en skalerbar løsning til billig brint, et kritisk råmateriale inden for luftfart, transport og petrokemiske industrier. Dette er et væsentligt skridt fremad i forhold til at imødekomme den voksende markedsefterspørgsel efter rene energiløsninger på tværs af industrier, forklarer Sune Lilbæk, CEO for Dynelectro, i en pressemeddelelse.

Dynelectro har tidligere testet deres teknologi i anlæg på 30 kW og 150 kW. 1 MW-anlægget skal efter planen stå klar i september 2025, og det vil kunne producere op mod 30 kg brint i timen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093