23948sdkhjf

Hytten brænder - tysk stålkoncern vil fyre 5000 ansatte

Thyssenkrupp Steel har præsenteret en krads spareplan

Tyske Thyssenkrupp Steel planlægger at fyre 5.000 ud af 27.000 medarbejdere inden 2030. Det er et led i en stor spareplan for stålvirksomheden. Det skriver flere medier.

Et af gruppens stålværker skal lukkes helt ned. Målet er at kunne tage konkurrencen op med billige asiatiske konkurrenter.

Thyssenkrupp Steel præsenterede sine længe ventede spareplan mandag.

Thyssenkrupp Steel har haft det svært i nogle år. Som Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver: "Endnu en gang brænder hytten hos Thyssenkrupp."

Der har været stor uenighed i toppen af Thyssenkrupp om, hvordan problemerne skulle løses. Det førte i august til, at syv højtstående ledere i koncernen tog deres afsked.

Ud over de 5.000 medarbejdere, så vil Thyssenkrupp overføre 6.000 medarbejdere til eksterne serviceudbydere eller afvikle dem gennem salg af enheder.

Spareplanen skal nu forhandles blandt andet med fagforeningen IG Metall.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062