23948sdkhjf

Edge-Team i strategisk samarbejde

Virksomheden har indgået en OEM-aftale med ATR, det betyder, at Edge-Team bliver eneforhandler i Danmark.
Edge-Team har udvidet deres samarbejde med ATR. Gennem de sidste fire år har de to virksomheder haft et tæt samarbejde omkring ATR’s produkt CustomTools til SolidWorks. Det har nu ført til et endnu tættere samarbejde samt en OEM-aftale på det danske marked.

Det udvidede samarbejde har fået mere strategisk karakter og betyder på den lange bane, at Edge-Team lægger flere ressourcer i produktudviklingen og kommer til at spille en større rolle i forhold til at fastlægge fremtiden for produktet.

Udvikling af software til SolidWorks
Edge-Team har eksempelvis udviklet en sæt-applikation til SolidWorks, som hjælper virksomheder med at indføre deres data fra et tidligere CAD-system som fx Solid-Edge eller Autodesk Inventor. Et voksende behov for integration af ERP og produktionssystemer har medført, at CustomTools nu har en fuld løsning klar til Microsoft Navision og Axapta.

- Med vores værktøjskasse til SolidWorks er vi i dag i stand til at lave tovejs kommunikation mellem SolidWorks og et ERP system. Vi kan sætte unikke regler op for de forskellige processer mellem systemerne således, at brugeren ikke kan begå fejl, og systemerne kun deler den nødvendige information, beretter Francois Simon fra ATR.

- Fra Edge-Teams side er vi utroligt glade for samarbejdet med ATR. Vi ser et stort behov for en stærk partner med en udviklingsafdeling i baghånden. Vores kunder vil i fremtiden kræve flere brugertilpassende løsninger, som breder sig ud i hele virksomheden og ikke kun dækker udviklingen og produktionen, fortæller Ken Nicolai Ingstrup fra Edge-Team.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078