23948sdkhjf

Fynsk skibskonstruktør køber op

Odense Maritime Technology har købt rådgivervirksomheden Grontmijs Marine Consulting Business-aktiviteter.
OMT har overtaget aktiviteterne med virkning fra 1. december, og Grontmij har valgt at sælge fra, fordi det ikke er en del af koncernens kerneaktiviteter.

- Jeg er meget tilfreds med aftalen. Tilgangen af verdensklasse-ekspertisen fra Grontmij til vores design-portfolio giver os et stærkt fodfæste på det kinesiske marked, især inden for tørlastskibe, som har været et hovedmarked for Grontmij Marine. I tillæg udvider vi både vores kapabilitet og kapacitet overfor internationale klienter, siger Kåre Groes Christiansen, CEO hos Odense Maritime Technology.

Selv om de to virksomheders forretningsområder er forskellige, ser Kåre Groes Christiansen alligevel synergier:

- OMT forventer adskillige synergier ved at fusionere de to organisationer. For Grontmij Marines kunder vil den umiddelbare fordel være adgang til en bredere organisation, der tilbyder kombineret erfaring og viden inden for den næste generation af brændstofeffektive fartøjer, siger han.

- Vores nuværende OMT-kunder – især ejere af skibsværfter – har ofte efterspurgt et stærkere OMT-fodaftryk og referenceliste i Kina. Med den krævede organisation og aktiviteter kan vi nu tilbyde en dokumenteret referenceliste med en licens-model i Kina, fortsætter Kåre Groes Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109