Metav sætter fokus på vækstindustrier
Den tyske værktøjsmaskine-messe har blandt andet ekstra fokus på 3D-printning til årets messe.
Allerede i 2010 lancerede Metav hovedtemaet ”Metal meets Medical”, som skulle sætte øget fokus på medicinalindustrien, der er en af de industrier, som ikke har mærket krisen
- Området vokser dynamisk og udgør således en attraktiv aftager-branche for værktøjsmaskinindustrien. Med dens komplekse produkter og høje kvalitetskrav stiller den også særlige udfordringer til værktøjsmaskinindustriens kompetencer. Stadig større betydning for den industrielle masseproduktion og dermed også for produktionen af medicintekniske produkter for de såkaldte ”additive manufacturings”, i den offentlige diskussion bedre kendt under overskriften 3D-tryk, forklarer Wielfrid Schäfer, administrerende direktør for Verein Deutscher Werkzeugmachinenfabriken, der står bag Metav-messen.
Netop derfor har Metav indgået et samarbejde med Messe Erfurt om at integrere de to messer Rapid.Tech og FabCon 3D i værktøjsmaskine-messen.
- Rapid.Tech har i ti år informeret om udviklingen i ”additive manufacturing” i en snæver dialog mellem videnskab og industriel praksis. FabCon 3D tog for første gang i 2013 fat på dette tema med succes i forhold til konsumvareindustrien. Det er nu planen for Metav 2014 at inkludere også Rapid.Tech i specialshowet ”Metal meets Medical” med et eksklusivt foredragsprogram, siger Wilfried Schäfer.
En enkelt dansk stand
Udover ”Metal meets Medical” vil der naturligvis også være en række andre faglige indlæg og under-messer på Metav 2014. Blandt disse er Metav Teknologidage, hvor VDW i samarbejde med flere universiteter fokuserer på temaerne slibning, overfladebehandling og funktionel sikkerhed.
- På slibeseminaret, arrangeret af Institut für Spanende Fertigung (Institut for afspånende produktion, red.) under Universität Dortmund demonstreres fx den 13. og 14. marts 2014 den totale udvikling inden for maskinteknik, værktøj og processtyring. Teknologidagen ”Werkzeug- und Oberflächentechnik”, arrangeret af GFE – Gesellschaft für Fertigungstechnik und Entwicklung, Schmalkalden e.V. (Selskab for Produktionsteknik og Udvikling, red.) - præsenterer afspåningsmetoder suppleret med afslibning eller laserbearbejdning frem til coatingteknologier for fremstilling af funktionelle overflader på emner og værktøj. Endelig tegner teknologidagen ”Funktionale Sicherheit”, arrangeret af VDW, et omfattende billede af de nye regler, krav og løsningstiltag, hvormed sikkerheden med værktøjsmaskiner kan øges, forklarer Wilfried Schäfer.
Kun en enkelt dansk virksomhed er med på Metav 2014 med egen stand; nemlig Ergomat. Derudover er yderligere tre virksomheder med som medudstillere på udenlandske stande.