23948sdkhjf

Iværksætter vil producere Nimbus-motorcykler i Danmark

Claus Støvlbæk Clausen har overtaget alle rettigheder til den legendariske, danske motorcykel og satser på at starte en produktion op i løbet af 2015.
Den sidste Nimbus rullede ud fra fabrikken på Frederiksberg i 1960, men nu kan den legendariske motorcykel være på vej til en genoplivning. Der skriver Ingeniøren.

Alle rettigheder til motorcyklen og varemærket har hidtil været ejet af Nilfisk-Advance, men er nu blevet overtaget af iværksætteren Claus Støvlbæk Clausen, der satser på at genoplive produktionen.

Søger investorer
Første skridt bliver en designfase, som Claus Støvlbæk Clausen forventer vil tage ca. ni måneder. Her skal motorcyklen bringes op til nutidig standard, men Claus Støvlbæk Clausen lover, at der ikke vil blive lavet om på ikoniske detaljer som fx styr, kardanaksel, sidevogn og lyd. Herefter er det planen, at motorcyklen skal sættes i produktion.

- Vi har den fordel, at der ikke er noget eksisterende produktionsudstyr, som skal tilpasse en ny produktion. Det er derfor mit håb, at vi kan producere her i Danmark. Nimbus er jo en dansk motorcykel, og det hører med til historien, at det er produceret i Danmark, siger Claus Støvlbæk Clausen til Ingeniøren.

Han har en forhåbning om, at produktionen kan starte i midten af 2015. Før det skal der dog skaffes yderligere investorer. Lige nu har Claus Støvlbæk nemlig kun ca. 20 procent af den kapital, der skal til for at genoplive Nimbus’en.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094