Er det på tide at skifte ud i tantebestyrelsen?
Mindre virksomheder med professionelle bestyrelser har højere forventninger til vækst, og fordelene er mange, mener man i DI.
Foto: Colourbox.
Fordele ved en professionel bestyrelse:
Ulemper:
Mange mindre virksomheder har ikke en bestyrelse eller også er det en såkaldt "tantebestyrelse", som er nedsat for at leve op til selskabslovens krav.
- Bestyrelsen kan give kvalificeret sparring til virksomhedens strategi.
- Medlemmerne kan hver især have gode netværk, som man kan trække på, og de kan have kendskab til markeder, man gerne vil kile sig ind i.
- De mange kompetencer og erfaringer, der er samlet, gør typisk at man kan undvære konsulentydelser. En eksportkonsulent kan for eksempel erstattes af et bestyrelsesmedlem med indsigt på området, og advokatregninger kan trimmes ved at have en jurist.
Ulemper:
- Hvis man ikke er typen, der bryder sig om at blive kigget over skuldrene, så kan det være svært for den egenrådige virksomhedsleder at få et udbytterigt samarbejde.
- En professionel bestyrelse koster penge. Medlemmer skal honoreres.
Men mindre virksomheder, som har en professionel bestyrelse, trives generelt med det, og endnu flere kunne have gavn af en professionel bestyrelse. Det mener man i afdelingen for mindre og mellemstore virksomheder i Dansk Industri, hvor Sidsel Dyrholm Holst er chef.
- Vi ser en tendens til, at dem der bruger det aktivt har højere forventninger til vækst, siger hun.
Hun siger, at man ikke kan vide, om deres forventninger er højere, fordi de har en bestyrelse, eller om det er virksomheder, der har høje forventninger, som vælger at have en bestyrelse.
Alligevel råder man i DI generelt sine medlemsvirksomheder til stærkt at overveje muligheden, for undersøgelser peger på, at virksomheder med professionelle bestyrelser finder det værdifuldt.
I den seneste DI-måling på området, som er fra juni 2013, tilkendegiver 88 procent af alle mindre og mellemstore virksomheder i undersøgelsen, at de i nogen grad eller i endnu bedre grad oplever bestyrelsen som værdifuld for virksomheden. Kun 11 procent har svaret, at de i ringe grad eller slet ikke oplever den professionelle bestyrelse som værdifuld.
Og selv om undersøgelsen er baseret på 91 svar og langt fra er videnskabelig, så vurderer Sidsel Dyrholm Holst, at svarene viser omtrent det samme, som andre målinger og erfaringer peger på.
Der er flere gode grunde til, at man som mindre virksomhed - for eksempel en ejerledet virksomhed - skulle tage og få en professionel bestyrelse.
Cirka en fjerdedel har tantebestyrelser
Mange virksomheder nøjes med en såkaldt "tantebestyrelse", og i DI's måling angiver mere end en fjerdedel af de mindre og mellemstore virksomheder, at de har en bestyrelse udelukkende for at leve op til lovkravet om at have en bestyrelse.
Sidsel Dyrholm Holst advarer mod, at man skærer alle bestyrelser med familiemedlemmer og venner over én kam, for det vigtige er ikke, hvem bestyrelsesmedlemmerne er, men hvad de kan, og hvordan man bruger den.
I en familievirksomhed, hvor generationer har drevet virksomheden, er familiemedlemmerne ofte dybt kompetente og professionelle og kan dermed med fordel indgå i bestyrelsen.
- Hvis man ikke bruger sin bestyrelse aktivt og konstruktivt, men kun mødes, når der er generalforsamling, så mister man nogle af de muligheder, som der ligger i at bruge sin bestyrelse som kompetent sparringspartner.
Og disse muligheder mister man også, hvis man fravælger bestyrelsen på grund af egenrådighed.
- Mange, som leder en mindre virksomhed, ejer den også, og for dem er virksomheden ofte som et barn. Når man snakker med dem, er de typisk i tvivl, for de vil selv bevare kontrollen og ønsker ikke at lægge strategiske overvejelser til debat, siger hun.
Den halve løsning: Advisory board
Mange iværksættere kan i begyndelsen være forvirret over hvilken selskabsform, de skal vælge og om selskabet skal have en bestyrelsen. Men en ejerledet virksomhed behøver ikke at træffe det ultimative valg fra begyndelsen.
Sidsel Dyrholm Holst, chefkonsulent i DI, peger på, at man kan forsøge en mellemløsning som et såkaldt advisory board.
- Man kan starte ganske uformelt ved at nedsætte et såkaldt advisory board eller en eller flere mentorer. Man kan få noget af det samme udbytte, som man kan med en bestyrelse og få sparring fra disse folk om virksomhedens strategiske overvejelser, siger hun.
På den måde mener hun også, at man kan afprøve i sin virksomhed, om den bør have en bestyrelse, og man kan også finde ud af, om medlemmerne i sådan et advisory board eventuelt er nogle, man kunne tænke sig at have i en bestyrelse.
Mange iværksættere kan i begyndelsen være forvirret over hvilken selskabsform, de skal vælge og om selskabet skal have en bestyrelsen. Men en ejerledet virksomhed behøver ikke at træffe det ultimative valg fra begyndelsen.
Sidsel Dyrholm Holst, chefkonsulent i DI, peger på, at man kan forsøge en mellemløsning som et såkaldt advisory board.
- Man kan starte ganske uformelt ved at nedsætte et såkaldt advisory board eller en eller flere mentorer. Man kan få noget af det samme udbytte, som man kan med en bestyrelse og få sparring fra disse folk om virksomhedens strategiske overvejelser, siger hun.
På den måde mener hun også, at man kan afprøve i sin virksomhed, om den bør have en bestyrelse, og man kan også finde ud af, om medlemmerne i sådan et advisory board eventuelt er nogle, man kunne tænke sig at have i en bestyrelse.
Artiklen er en del af temaet Bestyrelser.
