Hvordan måler man en fjeder?
Måleteknik er et særligt fokusområde på VTM 2014, og derfor står VOV’s erfagruppe for måleteknik klar med en inspirerende række af arrangementer på årets messe.
- Vi har både fokus på måleteknik i praksis, men også på uddannelsesområdet. Der findes ikke nogen egentlig uddannelse inden for måleteknik, men man kan tage en række kurser, og det kommer Metal College og fortæller mere om, forklarer Klaus Stampe Pedersen fra VOV’s erfagruppe for måleteknik.
GPS og CT-scanning i fokus
I den mere praktiske afdeling vil der blandt andet være fokus på CT-scanning, GPS og SPC.
- GPS er vigtigt, fordi man kan bruge det til at standardisere sine tegninger ud fra, og der er flere af de store virksomheder i Danmark, som allerede har taget teknologien til sig. For mange små virksomheder kan det dog godt være lidt overvældende at starte ud med den slags ting, og der vil vi gerne på messen forsøge at give lidt gode råd til, hvordan man kommer i gang – for der er mange, der skal i gang med det her i løbet af de kommende år, siger Klaus Stampe Pedersen.
- CT-scanning har vi valgt at fokusere på, fordi det giver mulighed for at kigge ind i et emne, og i den forbindelse kan man bruge CT-scanning til flere formål. Det ene er funktionstjek, hvor man scanner et færdigt emne, der ikke virker og fejlsøger. En anden ting er materialeanalyse, som der også er mange, der bruger det til, og det sidste er geometrisk måling af ting, hvor det er svært at komme til at måle manuelt, fortsætter Klaus Stampe Pedersen.
Eksperter bidrager med viden
Til at fortælle om måleteknik har arrangørerne allieret sig med en række eksperter fra forskellige danske virksomheder og institutioner.
- Jørgen Meinert fra Metrolic står for flere indslag. Han står blandt andet for det arrangement, der hedder ”Kan man måle en fjeders længde med en skydelære”, hvor han blandt andet vil komme ind på vigtigheden af MSA-analyser. Han vil også holde foredrag om kalibrering af måleværktøjer, og sidst men ikke mindst vil han komme med et indlæg om SPC, fortæller Klaus Stampe Pedersen.
- GPS er i fokus, når Rene Jensen fra DGS holder foredraget ”GPS for begyndere”, og endelig vil Lars Brøndbjerg fra virksomheden 3D-CT fortælle mere om CT-scanning, og hvad man kan bruge det til i praksis, slutter Klaus Stampe Pedersen.
Program
Tirsdag den 1. april kl. 13.00: Kan man måle en fjeders længde med en skydelære? Eksempel på princip og vigtigheden af MSA v/Jørgen Meinertz, Metrolic.
Tirsdag den 1. april kl. 14.00: Er SPC noget for os? v/Jørgen Meinertz, Metrologic.
Onsdag den 2. april kl. 10.00: GPS for begyndere v/Rene Jensen, DGS (Oticon).
Onsdag den 2. april kl. 11.00: CT-scanning, hvad kan det bruges til? v/Lars Brøndbjerg, 3D-CT.
Onsdag den 2. april kl. 13.00: Muligheder for GPS og måleteknisk uddannelse i AMU v/Flemming Grøndborg, Metal College.
Torsdag den 3. april kl. 10.00: GPS for begyndere v/Rene Jensen, DGS (Oticon).
Torsdag den 3. april kl. 11.00: CT-scanning, hvad kan det bruges til? v/Lars Brøndbjerg, 3D-CT.
Torsdag den 3. april kl. 13.00: Muligheder for GPS og måleteknisk uddannelse i AMU v/Flemming Grøndborg, Metal College.
Fredag den 4. april kl. 10.00: Kalibrering, hvad får vi ud af det? v/Jørgen Meinertz, Metrolic.
Fredag den 4. april kl. 11.00: Kan man måle en fjeders længde med en skydelære? Eksempel på princip og vigtigheden af MSA v/Jørgen Meinertz, Metrolic.