23948sdkhjf

God start på 2014 hos Jensen Group

Vaskeanlægs-producenten, med produktion på Bornholm, har hentet en del af det ordreefterslæb, man havde ved udgangen af 2013.
I december 2013 var ordrebeholdningen hos Jensen Group 17 procent lavere end i december 2012. En god ordreindgang i årets første måneder betød dog, at man i februar ”kun” var 8 procenter efter 2012.

- Adskillige ordrer planlagt til fjerde kvartal 2013 blev booket mellem december 2013 og februar 2014. Jensen Group anser niveauet i ordrebeholdningen for tilstrækkelig til at få en god start på 2014, skriver Jensen Group i en regnskabsmeddelelse.

I 2013 omsatte Jensen Group for 221,4 mio. euro (1,653 mia. kr.) svarende til en tilbagegang på 3,6 procent. EBIT endte på 15,0 mio. euro (112,0 mio. kr.) – eller 14,1 procent lavere end i 2012. 2012-tallet var dog påvirket af engangsindtægter på 1,9 mio. euro (14,2 mio. kr.).

Nettooverskuddet endte på 9,9 mio. euro (73,9 mio. kr.), hvilket er 6 procent dårligere end I 2012.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11