23948sdkhjf

LPM øger produktionen

Oven på en succesfuld deltagelse ved VTM 2014 har Ølgod-virksomheden LPM Production valgt at øge produktionen af deres Smart Tools-serie.
LPM Production er vendt hjem til Ølgod efter meget positiv deltagelse ved VTM 2014. Lige nu arbejder virksomheden blandt andet med potentielle kunder i Island.

Stod hurtigt klart at produktionen måtte øges
Allerede i dagene efter messen var det tydeligt for LPM, at der var behov for hurtig handling. Selvom der stadig er rigtig meget arbejde tilbage før, at der er fulgt op på de mange kontakter skabt på messen, så er billedet klart:

- Med den interesse der blev udvist på VTM 2014, kunne vi se et tydeligt behov for at skrue op for vores eksisterende produktionsplaner af alle tre produkter. Selvom interessen er større, end vi havde turdet håbe på, så har vi sørget for kunne imødekomme en efterspørgsel og har derfor allerede kunnet sætte den øgede produktion i gang, siger adm. direktør Kurt Andersen.

Han understreger, at det slet ikke er utænkeligt, at yderligere forøgelser af produktionsniveauet kommer til at følge allerede i de kommende uger.

Flere samarbejdspartnere i horisonten
Det er ikke kun industrivirksomheder, der har vist interesse for at bruge Smart Tools i deres produktion. Også forhandlere af værktøj og værktøjsmaskiner har vist sig positive over for produkterne. I fremtiden håber virksomheden derfor på at kunne oprette forhandlersamarbejder for at sikre en større udbredelse af Smart Tools. De indledende samtaler i den retning er allerede i gang.

- Vi går spændte videre ind i resten af 2014, og glæder os til at opfylde Smart Tools fulde potentiale og er stolte af, at industrien i en sådan grad har fået øjnene op for dette, slutter Kurt Andersen.

LPM forsætter nu udviklingen af Smart Tools-serien, der p.t. omfatter tre forskellige produkter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172