23948sdkhjf

Intech udvikler sig ind i kødindustrien

En gammel kending i fiskeindustrien Intech International satser med et helt nyt bakkesystem på kødindustrien. Stifteren vurderer, at kød-segmentet vil overhale seafood-segmentet på sigt.
Siden 1999, hvor Leif Andersen grundlagde Intech International, har virksomheden sigtet mod fiskeindustrien især med rejekogeren Connie. Nu satser virksomheden i stor stil på et nyudviklet bakkesystem til kødindustrien. Det oplyser Nordjyske.

Intray bliver størst
Intech International har i halvandet år arbejdet med udviklingen af bakkesystemet Intray og i perioden fordoblet antallet af medarbejdere for at gøre sig klar til indtoget i kødbranchen. En vækst som stifter Leif Andersen tror og håber vil fortsætte, når Intray rammer markedet.

- Intech har været lig med rejetrawlere i mange år, hvor udstyr til fiskeriet og fiskeindustrien har udgjort 95 procent af aktiviteten i virksomheden, blandt andet rejekogeren Connie. Men Intray kommer til at overhale vores seafood-afdeling i størrelse, det er der slet ingen tvivl om, siger Leif Andersen, der i dag er ansvarlig for virksomhedens Seafood-afdeling.

Intray er blevet til efter halvandet års udvikling i al hemmelighed, og i januar i år kunne Intech International hive patentet hjem på denne nye generation af bakkedispensere til kødindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064