Guide: Er din virksomhed stærk nok til at blive CE-klar?
Det handler helt enkelt om svejsning og om de ting, man i forvejen gør. Her er det vigtigste, du skal vide om kravene til CE-mærkning af bygningsstål.
Illustration/Colourbox.
Mærkning af bygningskonstruktioner kan lyde overvældende og uoverskueligt for en mindre smedevirksomhed, og mange har endnu ikke orket at sætte sig ind i kravene. Men det handler helt enkelt mest om svejsning, når virksomheden skal beskrive sin kvalitetsstyring.
Men her er det vigtigt at forenkle og afdramatisere for sig selv, hvad CE på stål handler om: Det handler om at have styr på sine svejsninger og derefter acceptere, at udførelsesstandarden DS/EN 1090-serien giver svaret på, hvilke krav der stilles yderligere. I standarden findes blandt andet en række krav, som handler om lagerstyring/sporbarhed og papirer, men det meste drejer sig egentlig om at dokumentere, at svejsningerne holder. For mange handler det ikke om at lære noget nyt og noget vanskeligt, men helt enkelt om at beskrive de ting, man i forvejen gør.
Hvilken udførelsesklasse?
Der findes fire udførelsesklasser, når man udfører stålkonstruktioner. Klasse EXC1 er den mest simple klasse, som hører til de mindste og mest simple opgaver. Er man kun godkendt til EXC 1, så er det yderst begrænset, hvilke opgaver, man kan få fingre i.
Langt de fleste beskæftiger sig med klasse EXC2 - den generelle klasse, som er konstruktioner til enfamilieshuse i maksimalt fire etager. Op imod 60-70 procent af alt stålarbejde i byggeriet er placeret i udførelsesklassen EXC2.
Klasse EXC3 (øvre grænse) og EXC4 ligger i den høje konsekvensklasse og omfatter for eksempel store fodboldstadioner med plads til flere end 5.000 tilskuere.
Virksomhedens størrelse er typisk afgørende for, hvilken udførelsesklasse, man vil forberede sig til. For langt de fleste mindre virksomheder er det klasse EXC2, der er relevant.
Få svejsecertifikaterne i orden
Alle, der svejser CE-godkendte konstruktioner, skal have et svejsecertifikat efter EN 287-1 eller den nye DS/EN ISO 9606-1. Og der er ikke forskel på, hvilken udførelsesklasse man vælger – hvis ikke kunden stiller yderligere krav.
Er certifikaterne ikke på plads, kan det ske på tre måder: Enten ved skolecertificering (såkaldt svejsepas) fra et af landets 21 svejseskoler, et værkstedcertifikat eller ved at klare certificeringen selv, hvis man har kvalifikationerne til at forestå sådan en certificering.
Man kan konsultere svejseskolerne, hvis man er i tvivl om, hvorvidt virksomhedens svejsere reelt er kompetente.
Få en svejsekoordinator
Alle svejsninger i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 kræver svejsekoordinering. Der er ikke krav om, at man har en svejsekoordinator med en særlig uddannelse. Det er de egentlige kompetencer, der er afgørende, og de kompetencer kan man blandt andet sikre på uddannelsen National Svejsekoordinator, som udbydes af Metal College Aalborg.
Eksempelvis mindre virksomheder kan dele en svejsekoordinator imellem sig.
Hav svejseprocedurernes specifikationer på plads
Alle svejsninger i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 kræver gyldige og kvalificerede svejseprocedurer - såkaldte WPS’er.
En svejseprocedure er et dokument, der beskriver en specifik svejsesituation, og (bortset fra stål op til S275 i EXC2) er den udarbejdet på baggrund af en prøvesvejsning, som er undergået en ekstern kontrol. At udarbejde en svejseprocedureprøve er en kostbar sag, som typisk løber op i nærheden af 15.000 kroner. Der findes nogle procedurebanker som Q-kontrol og Svejsebanken, der samlet dækker op imod 80 procent af markedets behov.
En standardprocedure, købt i en procedurebank, koster 1500 kroner. Langt billigere end det koster at udvikle selv.
Få styr på din varemodtagelse/sporbarhed og lager
Alle udførelsesklasser kræver en form for lager- og produktionsstyring, og klasse EXC3 og EXC4 kræver desuden minimum sporbarhed til certifikat.
Udstyret skal være i orden
Al svejseudstyr, der benyttes i udførelsesklasserne fra EXC2 til EXC4 skal være korrekt vedligeholdt, kalibreret og registreret. Der er større krav til udstyret i klasse EXC3 og EXC4, end der er i EXC2.
Og nu til den endelige certificering - vælg gerne med omhu
Virksomheden skal certificeres efter DS/EN 1090-1. Hvis kvalitetsstyringen efter DS/EN 3834-serien ikke allerede er særskilt certificeret vil den indgå i det samlede EN 1090-1 certifikat. Det er et krav at være certificeret for at kunne mærke sine stålkomponenter med CE efter EU’s byggevareforordning.
Der findes en lille håndfuld dansk godkendte certificeringsbureauer i Danmark, som kan forestå certificeringen, men en række andre arbejder under andre landes godkendelse, og det går an i Danmark.
Ikke to bureauer griber opgaven ens an - hverken når det kommer til procedurer, eller når det kommer til afregningspriser. Spørg derfor til gode og dårlige erfaringer med de enkelte bureauer i dit netværk. Det kan spare virksomheden for frustrationer at vælge det bureau, som man sandsynligvis vil samarbejde bedst med.
Skal vi - eller skal vi ikke?
Det kan virke uoverkommeligt at skulle investere mange tusinder af kroner i de forskellige tiltag, der skal til, for at virksomheden kan få lov til at CE-mærke bygningskomponenter. Men tænk på det som en investering, der er lige så værdifuld som en investering i en maskine. CE-godkendelse kan åbne døren til mange spændende opgaver med stor indtjening.
Men stadig vil der findes virksomheder i den mindre ende af skalaen, som ikke vil være klar til at implementere de krav, som CE-godkendelse indebærer. Det er ikke en skam at erkende det, hvis virksomheden ikke er stærk nok, og man bør satse på andre opgaver end bygningskonstruktioner.
Eller erkend det, hvis virksomheden er stærk nok til at tage skridtet ind i CE-varmen.
Artiklen er en del af temaet CE-mærkning.
