DS Håndværk & Industri: CE-mærkning af bygningsstål misbruges
Der er masser af gode rådgivende ingeniører. Men der er også en gruppe af små og store syndere, der ikke er deres ansvar bevidst.
Modelfoto/Colourbox.
Af Henrik Eilers
Sådan lyder anklagen fra industrikonsulent i DS Håndværk & Industri, Jens Krogsgaard.
- Jeg har på det sidste hørt fra flere virksomheder, at nogle rådgivere er ligeglade med, om kravene til mærkning bliver overholdt. De går kun efter prisen. Og her kan det gå galt. For hvad sker der, hvis arbejdet er udført af en ikke-certificeret virksomhed, og rådgiveren senere pludselig spørger - hvor er dokumentationen?, spørger han.
Jens Krogsgaard pointerer, at konsekvensen kan blive, at smedevirksomheden i sidste ende kan blive bedt om at fjerne og erstatte de ulovlige stål- eller aluminiumkomponenter eller, at han ikke får betaling for sit arbejde.
- Og så er der de små syndere, der bare sjusker. Mange rådgivere er i disse måneder endelig blevet bevidst om kravene til stålkomponenter til eksempelvis bygninger. Her er der sket en væsentlig forbedring. Omkring halvdelen af de udbud, jeg ser, lever nu rent faktisk op til lovens krav om at angive de klasser, der bestemmer hvilke krav, der af hensyn til sikkerheden stilles til virksomhederne ved forskellige opgaver - de såkaldte EXC1 til EXC4, siger Jens Krogsgaard.
- Den anden halvdel angiver i bedste fald en konsekvensklasse CC1 til CC3, som fremstillingsvirksomhederne ikke kan bruge til noget, og mange rådgivere angiver stadig den danske norm DS 412 som grundlag. Den udgik for over fem år siden, fortsætter han.
- Det værste jeg har set i år, var en rådgiver, der henviste til en standard, der blev trukket tilbage i 1988. Med den sag - og lignende fadæser - i tankerne er det måske en ide, at den enkelte rådgiver gennemgår sin kasse med standardudbuds-materiale for at undgå at blive helt til grin. Måske var der et par standarder, der kunne trænge til en udskiftning, slutter Jens Krogsgaard.
Artiklen er en del af temaet CE-mærkning.
