23948sdkhjf

Schmolz+Bickenbach investerer i produktionen

Den nordjyske blankstålsproducent og ståldistributør udvider produktionen ved at investere i endnu et saveanlæg.
Schmolz+Bickenbach har netop monteret en ny sav – en Amada klingesav – til at servicere virksomhedens kunder. Dette betyder, at man nu har tilført yderligere savekapacitet i dimensionsområdet fra 11 til 75 mm.

Behovet for udvidelsen i kapaciteten er opstået på grund af nye store ordrer til dansk industri. Samtidig har virksomheden oplevet en positiv tendens i første halvår, og med ønsket om at bygge videre på en strategi om i endnu højere grad at sætte kunden i centrum, vil man gennem et tættere samarbejde med disse skabe den bedste individuelle løsning – for eksempel ved at afkorte længderne, slibe stålet eller indsnævre tolerancerne, så materialet er lettere og hurtigere at bearbejde færdigt hos kunden.

I forvejen råder man hos Schmolz+Bickenbach i produktionen over flere bånd- og klingesave, som saver op til Ø530 mm. Virksomheden har allerede endnu en udvidelse på blokken - et fuldautomatiseret udgangsbord til sortering og pakning af op til fire forskellige længdemål. Dette monteres ultimo august og forventes i drift primo september. Allerede nu er den nye sav dog sat i drift og har med stor præcision savet de første ordrer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079