23948sdkhjf

Kami får to nye certificeringer

Stål- og ingeniørvirksomheden fra Faaborg har opnået to nye certificeringer. Disse certificeringer samt øget fokus på egen miljøindsats skal sikre muligheden for mere arbejde for bygningsindustrien og offshore-området.
Medio 2014 har Kami opnået certificeringerne EN 1090-1 og ISO 3834-2, så de nu kan de levere stål til byggesektoren samt til marine- og offshore-sektoren.

- Kami som producent er blevet certificeret i sort jern, rustfri og aluminium, så vi dækker flest mulige materialer indenfor metalindustrien. Kravene til fremstilling af bygningstål er blevet skærpet pr. 1. juli 2014 – så nu afventer vi bare, at alle rådgivere og virksomheder, der sender licitationer og forespørgsler ud, begynder at efterspørge produktioner der rent faktisk lever op til de nye skærpede krav. Vi har valgt at tage vores konstruktionsafdeling Cotech med i den certificering, der vedrører bygningsstål. Herved kan vi overfor kunder dokumentere, at vi kan beregne efter de gældende standarder. Cotech har via certificeringen fået papirer på, at de kan hjælpe de virksomheder eller rådgivere, der ikke selv er i stand til at udarbejde produktionsgrundlaget til de nye krav, fortæller partner Nis Bjerring.

Fokus på egen miljøindsats
Foruden certificeringerne har Kami valgt at blive medlem af MiljøForum Fyn. Via dette tiltag håber Kami, at de med øget fokus på deres miljøindsats kan gøre sig mere synlige overfor potentielle kunder indenfor marine- og offshore-industrien.

- Vi kan mærke, der er stigende krav fra nye kunder på, hvordan vi som producent agerer i forhold til blandt andet miljøområdet. Derfor valgte vi at melde os ind i netværket MiljøForum Fyn, og i marts 2014 afsluttede vi vores første miljøredegørelse. Miljøredegørelsen kan vi nu fremvise til potentielle kunder samt vores eksisterende kunder, når vi bliver spurgt til vores miljøindsats – herved sikrer vi, at vi ikke bliver fravalgt af nye kunder, når det kommer til vores miljøindsats. I tillæg har vi via MiljøForum Fyn fået fokus på vores energiudgifter og har igangsat initiativer på begge vores matrikler for at optimere på strøm- og varmeforbruget. I forhold til økonomi og reducerede driftsomkostninger forventer vi os meget af disse tiltag siger partner Peter Billum-Jensen.
Læs mere om: Kami
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079