23948sdkhjf

Stenhøj er blevet ISO-certificeret.

Produktionsenheden i Stenhøj A/S fik i denne uge officielt overdraget sit ISO 9001:2008-certifikat.
Certificeringsbureauet DQS Danmark, der er den danske afdeling af det tyske DQS-UL GmbH, har i juli måned i år afsluttet certificeringen af Stenhøjs danske produktionsenhed, som har domicil i Barrit nær trekantsområdet i Østjylland. Administrerende direktør for Stenhøj Gruppen, Søren Madsen, udtaler:

- Vi er blandt ganske få producenter i verden af udstyr til blandt andet autoværksteder, der er godkendt til at levere til toppen af den tyske bilbranche, og da DQS har gennemført en række certificeringsopgaver for blandt andet VW, BMW og Daimler/Mercedes, faldt valget på DQS, da vi skulle vælge certificeringsbureau.

Stenhøj startede certificeringsprojektet i den danske enhed sidste år og har siden da arbejdet målrettet på at gennemføre de mange både praktiske og administrative forandringer, der står for døren, når målet er et ISO 9001:2008-certifikat. Der var naturligvis både stolthed og begejstring blandt produktionsenhedens ansatte, da certifikatet var i hus.

- Vi måtte vente lidt på selve certifikatet, da hele certificeringsprocessen og omfattende rapportering først skulle igennem en grundig gennemgang i DQS, Tyskland, udtaler Kim Stelmach og Ninett Madsen både smilende og samstemmende.

De har sammen med Stenhøjs mange øvrige medarbejdere gennemført certificeringsprojektet. Trebor Consulting har støttet processen og leveret et brugervenligt softwareprogram, der har reduceret bureaukratiet i forbindelse med certificeringen.

- Selvom Stenhøj er kendt for sine produkter og det høje kvalitetsniveau, hviler vi aldrig på laurbærrene. Vi stræber efter forbedringer hver eneste dag, og det var derfor oplagt, at vi besluttede os for denne certificering. Vores tyske produktionsenhed blev certificeret den 3. december 2004, og vi har kunnet konstatere, at en ISO 9001-certificering giver mange fordele. Først og fremmest for vores kunder, men også internt. De gennemafprøvede ISO 9001-metoder, hvormed kvaliteten styres og sikres, giver markante fordele for vores kunder world wide. Det samme gælder for vores leverandører og medarbejdere, udtaler Søren Madsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083