23948sdkhjf

Rala Stål opruster

Den nordjyske underleverandør har investeret i ny vandskærer og ny slibemaskine.
Vandskæreren er en Bystronic Byjet Classic L 4030 med et skæreområde på 3.000x4.000 mm med en skærehøjde på 200 mm.

- Maskinen er sidste nye model med to cnc-styrede skærehoveder. Den har boreaggregat, som er en fordel hvis der arbejdes med sandwichplader, som det ofte er et problem at lave huller i. Maskinen kan bruges i alle materialer og kører ca. 10 procent hurtigere end vores gamle maskine - på nogle emner vil der være en besparelse på op til 20 procent på skæring, siger direktør Steen Langberg fra Rala Stål.

Udover vandskæreren har Rala Stål også investeret i en ny Costa MD4 CV 1150 slibemaskine med en bredde på 1.150 mm højde og en åbning på 150 mm. Maskinen udmærker sig desuden ved at kunne slibe og afgrate i samme arbejdsgang.

Steen Langberg forklarer, at Mariager-virksomheden hidtil har kørt produktionen i et enkelt skift, men med de nye investeringer er det tanken, at man vil udvide til to skift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084