23948sdkhjf

Nyt om navne: Eksportforeningen ansætter

Eksportforeningen har ansat Tine Arensbach som ny eksportkonsulent. Hun skal stå i spidsen for at udvikle og styrke tilbuddene til medlemmer med et generelt medlemskab i Eksportforeningen.
Tine Arensbach har mere end 12 års erfaring med eksportstrategi og internationalt projektsalg og samhandel. Hun kommer fra en stilling som sales and project manager hos Phoenix Design Aid, hvor hun blandt andet varetog EU-udbud og salg til FN-organisationer.

Tine Arensbach kender Eksportforeningen fra sin tid som eksportchef i Treco og har også tidligere arbejdet på Udenrigsministeriets handelskontor i Stuttgart, hvor hun blandt andet gennemførte eksportfremmeaktiviteter for danske virksomheder, som ønskede at etablere sig i Sydtyskland.

I Eksportforeningen bliver Tine Arensbach ansvarlig for at udvikle værdien af det generelle medlemskab i foreningen og udvide og styrke paletten af tilbud til medlemmerne. Dette indebærer blandt andet gratis eksportsparring om salg til eksempelvis Tyskland og Kina, gå hjem-møder, netværksmøder og erfa-grupper inden for udvalgte eksportmarkeder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095