23948sdkhjf

Nyt om navne: Nyt trekløver hos Kemppi

Nyt trekløver skal udfolde ny forenklet struktur hos Kemppi, hvor salg og svejseteknisk support fremover vil udgøre ét samlet hele på tværs af regionerne.
- Tingene skal hænge sammen og afspejle behovet i markedet for øget svejseteknisk support og service - både til svejsedokumentation, kvalitetsstyring og generel opgradering af software på de nye avancerede svejsemaskiner i tråd med Kemppi Oy’s strategi, siger Kemppi Danmarks salgsdirektør Kenneth Pedersen.

Fra 1. september 2014 har han derfor ansat tre nye medarbejdere, som hver især er godt klædt på til at udfylde begge roller i form af salg og svejseteknisk support.

De nye hos Kemppi er:
Svejseingeniør René Jacobsen, der som Key Account Manager står for kontakten til de store industrikunder. René Jacobsen er uddannet svejseingeniør fra Helsingør Teknikum og har gennem årene været tilknyttet flere store virksomheder i dansk industri – herunder L.H. Rørbyg.

Karl Erik Mortensen er ansat som distriktschef med ansvar for Jylland og Fyn. Som svejsetekniker har Karl Erik Mortensen blandt andet arbejdet i en årrække med montagesvejsning. Senest kommer han fra en stilling som faglærer hos EUC Syd i Tønder, hvor han har været underviser på linjen Produktion og Udvikling.

Jesper Mehl-Ludvigsen er Svejsetekniker IWS og kommer fra Syddansk Erhvervsskole i Odense, hvor han har været faglærer i 18 år. Jesper Mehl-Ludvigsen har blandt andet stået for efteruddannelse, svejsecertificering og, som det seneste, fungeret som svejsekoordinatorer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093