23948sdkhjf

Voith Industrial Services vinder tre tankprojekter i Kalundborg

Statoil-raffinaderiet i Kalundborg skal have bygget to nye tankkonstruktioner og renoveret en tredje.
Voith Industrial Services har netop vundet tre nye tankprojekter for Statoil i Kalundborg. Her driver olie- og gasvirksomheden Danmarks største raffinaderi, hvor der årligt produceres godt 5,5 millioner ton forskellige produkter på basis af jordolie. Anlægget blev etableret i 1961. Alle komponenter skal efterses jævnligt i henhold til gældende regler.

I den forbindelse kan det også blive nødvendigt at udskifte hele tanke, hvis de bliver for gamle eller kan udgøre en fare for miljøet ved fortsat brug.

Udfordringen ved det aktuelle projekt består i at kunne henholdsvis bygge og renovere tre tanke på samme tid: En 15 meter høj og 50 meter bred olietank skal have foretaget forskellige former for renoveringsarbejde.

Derudover skal der bygges to helt nye tanke fra bunden. Begge skal have en diameter på 20 meter, være knap 15 meter høje og være forsynet med en selvbærende tagkonstruktion. Tankenes rummål ligger på mellem 4.500 og 6.400 kubikmeter. Det samlede projekt skal være gennemført om 14 måneder.

- Voith Industrial Services-teamet glæder sig over det tildelte projekt, da det er et godt skridt på deres vej mod videre ekspansion inden for konstruktion og renovering af tanke, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Voith Industrial Services har arbejdet sammen med Statoil i Danmark siden 1970’erne. Senest renoverede de i 2014, som udbyder af industriserviceydelser, en lagertank med dobbelt flydetag, ligeledes på raffinaderiet i Kalundborg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078