DTU tester flydende vindmølle
DTU Wind har foretaget sin første test af en nyudviklet flydende vindmølle – i et lukket bassin blev den udsat for både vind og bølger.
Af Møllen er udviklet i forbindelse med EU-projektet Innwind.eu, hvor det drejer sig om at komme med innovative løsninger og innovativt design til og af store vindmøller på 10-20 MW.
Møllen er bygget af de to studerende Anders Mandrup Hansen og Robert Laugesen, og i spidsen af projektet står lektor Henrik Bredmose fra DTU sammen med et team fra DTU og DHI.
Styr på dynamikken
Forskerne har arbejdet på møllen siden september 2014 og har samtidig fremstillet flyder og en 4x4 meter vindgenerator.
- Det er første gang, at DTU 10MW-møllen testes i en flydende konfiguration. Vi har testet hele januar – først i bølger og nu i bølger plus vind. Forsøgene fortsætter i denne uge og slutter fredag, fortæller Henrik Bredmose.
- Der findes kun cirka seks flydende vindmøller i verden, og formålet med vores mølle og testen var at få styr på dynamikken med både vind og bølger på samme tid. Og derfor er det hensigtsmæssigt at foretage en sådan test i en offshoretank, hvor man kan styre vind og bølger, fortæller Henrik Bredmose til Metal Supply.
- Formålet med udviklingen af møllen var at komme med et bud på, hvordan en flydende vindmølle kan se ud og skabe en bedre forståelse for, hvordan en sådan fungerer, fortæller han.
Først test siden analyse
Når testen er afsluttes fredag, skal forskergruppen til at analysere på målingerne.
- Det væsentligste bliver jo at se på, hvordan møllen reagerer, både på ekstreme bølger, men også på de mere almindelige bevægelser, accelerationer og kræfter i fortøjningslinjerne, fortæller Henrik Bredmose, der tilføjer at sigtet med forsøgene i første omgang er forskningsmæssige, men vil have værdi for modningen af flydende vindmølleteknologi i kommerciel sammenhæng.
- Forsøgene har forskningsformål – vi skal forstå vekselvirkning mellem vind- og bølgeinducerede bevægelser og samspillet med møllens egen rotation. Vi skal ydermere teste vores numeriske modeller mod målingerne. Alt dette muliggør, at der kan laves kommercielle koncepter i lighed med vores. Vi deler gerne denne knowhow med industrien. Og publicerer den i åbne tidsskrifter, siger Henrik Bredmose.
DTU har med det nye platformsdesign stræbt efter lave omkostninger ved at gøre flyderen så kompakt som muligt. Herved bliver udgifterne til materialerne reduceret, hvilket i sidste ende har impact på cost of energy.
