Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge.
Willy Bjørn Nielsen er indtrådt som bestyrelsesformand hos Asger G. Jørgensen A/S i stedet for Asger Erhardt Grube Jørgensen. Samtidig er Peter Due Madsen og Dion Brinchmann Rasmussen indtrådt i bestyrelsen i stedet for Sten Sejr Rasmussen (kilde: Børsen).
Asger G. Jørgensen A/S er leverandør af trykbærende rør- og tanksystemer.
Fremco Sales A/S
Rasmus Stæhr Kilt er indtrådt som direktør hos Fremco Sales A/S i stedet for Niels Søgaard Hansen (kilde: BIQ.dk).
Fremco A/S udvikler, producerer og leverer udstyr til indblæsning af fiberkabler.
Mil-Tek
Bryan Wingfield er blevet udnævnt til international salgsdirektør hos Mil-tek (kilde: Dagbladet Ringkøbing Skjern).
Mil-Tek udvikler og markedsfører affaldspressere og renseudstyr baseret på anvendelse af trykluft.
Samson Reguleringsteknik A/S
Anders Høj er blevet ansat som direktør hos Samson Reguleringsteknik A/S i stedet for Jørn Møller.
Samson Reguleringsteknik A/S er et dansk datterselskab af Samson AG, som er verdensomspændende producent af reguleringsventiler og automatik til procesindustrien, fjernvarmesektoren og energiforsyningen.