Sanistål køber aktiepost i konkurrent
Sanistål A/S har indgået aftale med Pure Invest A/S om at erhverve dette selskabs aktiepost på 26,76 % i Brdr. AO Johansen A/S. Posten repræsenterer 14,15 % af stemmerne.
Derudover skal aktiekøbet, ifølge samme pressemeddelelse, imidlertid også ses som et ønske om at styrke Saniståls muligheder for at deltage aktivt i en branchekonsolidering, når tiden måtte være moden hertil for begge selskaber. Sanistål har altid set de to selskaber som virksomheder, der supplerer hinanden og som tilsammen ville kunne opnå væsentlige synergier i drift og udvikling – i konkurrencen med store, internationale koncerner.
Sanistål anerkender imidlertid fuldt ud, at købet af aktieposten ikke giver nogen adgang hertil eller indflydelse på driften i AO Johansen, og Sanistål agter ikke at kandidere til den bestyrelsespost i selskabet, som besættes af præferenceaktionærerne i henhold til selskabets vedtægter.
Kilde: Sanistål - http://www.sanistaal.dk