23948sdkhjf

Ingemann Maskinfabrik A/S, Roskilde, tildeles DS erhvervspris 2007

Vækstvirksomhed modtager metalarbejdsgivernes erhvervspris for sin fremdrift og kundeorienterede fokus.
Direktør Bo Ingemann og stifter Helge Ingemann, Ingemann Maskinfabrik A/S, fik lørdag tildelt årets Erhvervspris fra DS Håndværk & Industri som en anerkendelse for en helt særlig indsats på erhvervsområdet. Prisen, en forgyldt ambolt, blev overrakt på arbejdsgiverforeningens generalforsamling i Vejle.

Ingemann Maskinfabrik A/S beskæftiger i dag 17 medarbejdere og producerer dele til maskiner og udstyr inden for næsten hvilken som helst del af industrien – både til danske og udenlandske leverandører.

Vækst på over 200 %
I sin tale til de godt 350 delegerede og gæster pegede formanden for DS, Jim Stjerne Hansen på, hvordan Ingemann Maskinfabrik A/S igennem de sidste 32 år har bevist, at intet er umuligt for den, der har viljen. Ingemann Maskinfabrik har som ordreproducerende virksomhed altid fundet en løsning, hvor andre har givet op, og har sat fokus på tilfredse kunder, leveringssikkerhed og høj kvalitet. Formanden fremhævede, at maskinfabrikken i høj grad lever op til sit slogan om, ”at det skal være nemt at være kunde hos Ingemann Maskinfabrik A/S".

- I har haft en vækst på over 200 % på bare fire år, og sådan en indsats skal belønnes, sagde Jim Stjerne Hansen, da han overrakte "Den gyldne Ambolt" til Helge Ingemann, maskinfabrikkens stifter.

- Jeg er meget glad for den anerkendelse, som DS’ Erhvervspris betyder – ikke kun for mig, men også for mine gode folk hjemme på maskinfabrikken, som har været med til at gøre den til den succes, den er i dag, udtaler maskinfabrikkens stifter, Helge Ingemann.

- Det er også et signal til vores kunder og leverandører om, at der bliver lagt mærke til, at vi tager hver eneste opgave seriøst, slutter Helge Ingemann.

Rollemodel for andre
Helge Ingemann har en fortid som topcykelrytter, og det skinner tydeligt igennem i maskinfabrikkens konkurrenceånd. Men metalarbejdsgiverne belønnede også Helge Ingemann for sin store indsats på uddannelses- og lærlingeområdet, der gør maskinfabrikken til en rollemodel for andre virksomheder.

- I finder en løsning, hvor andre giver op, hvilket er flot. Og det er netop sådan en konkurrencementalitet og innovativ indstilling, som vi i år ønsker at belønne med DS Erhvervspris 2007, sagde Jim Stjerne Hansen.

Læs om virksomheden på www.ingemann.dk

Kilde: DS Håndværk og Industri - http://www.ds-net.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096