23948sdkhjf

Dansk maskineventyr i chilenske miner

De høje råvarepriser har fået Chile til at investere heftigt i kobberudvindingen, og en del af de maskiner, der arbejder i den chilenske undergrund, stammer fra Danmark.
Danske fabrikanter af specialmaskiner nyder rigtig godt af den stigende råvareproduktion i Chile. Ifølge Børsen er eksporten af maskiner til Chile steget med hele 41 % i de første fire måneder af 2007.

- På grund af de høje råvarepriser ser vi, at mange lande er begyndt at investere i alternativer til kobber, så den chilenske regering gør alt, hvad den kan, for at få så meget ud af kobberminerne nu, inden alternativerne begynder at komme på markedet, og derfor ser vi de enorme investeringer i minedriften, udtaler cheføkonom i Dansk Erhverv, Jens Bredstrup, til Børsen.

Det er blandt andet producenter af luftpumper og luftrensemaskiner, der har nydt godt af det chilenske kobbereventyr, og det forventes ikke, at festen stopper her. I perioden 2005-2009 er der planlagt investeringer for hen ved 100 mia. kr. i den chilenske minedrift.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157