23948sdkhjf

Find kunderne på markedspladsen

Hos den fynske virksomhed JM-Design er man flittige brugere af markedspladsen på Metal Supply. Virksomheden bruger den som et vigtigt led i deres markedsføring, og med næsten 6.000 daglige modtagere af nyhedsbrevet inden for metalbranchen, rammer man lige ind i målgruppen.
Direktør Jens Johnstad-Møller fra JM-Design, der blandt andet leverer CAD-løsninger til maskinfabrikker og ordreproducerende virksomheder, er en tilfreds bruger af Metal Supply, og han er ikke i tvivl, når man spørger ham:

- Jeg synes markedspladsen er god. Jeg kan lide den måde, det er lavet på.

500 besøgende på én dag
Og han har noget at have tilfredsheden i, for efterhånden har han benyttet markedspladsen 10-15 gange, og det har været en stor succes hver eneste gang.

- Vi har brugt den til at markedsføre os. Vi har givet folk mulighed for at downloade vores software og har også givet tilbud på hardware ad den vej. Vi kan mærke, at vi har fået et øget salg, når vi har brugt markedspladsen, forklarer Jens Johnstad-Møller.

I januar valgte JM-Design fx at bruge markedspladsen til at distribuere et gratis 3D-program til mekanisk konstruktion, og allerede samme dag var mere end 500 brugere inde og downloade programmet fra JM-Designs hjemmeside, og generelt er Jens Johnstad-Møller meget begejstret for den respons, han får fra brugerne af Metal Supply.

Overrasket over respons
- Jeg havde ikke forventet, at der var så mange, der ville reagere på vores annoncer på markedspladsen. Jeg har aldrig set den respons i andre medier, men det er nok fordi, at det modsat en avis ryger lige ind i folks indbakke. Det betyder jo også, at vi rammer målgruppen rimelig præcist, forklarer Jens Johnstad-Møller.

Og der har også været penge at spare, for havde han ikke haft muligheden for at indrykke annoncerne på markedspladsen, ville alternativet have været dyre avisannoncer, hvor det er svært at måle, hvor mange der reagerer på annoncen.

Derfor er Jens Johnstad-Møller ikke i tvivl om, at han også i fremtiden vil bruge markedspladsen flittigt.

Kilde: JM-Design

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094