Maritim verdensnyhed i Aalborg
I morgen indvies verdens første fuldt udstyrede maritime miljøtestcenter.
Motoren er en del af Alfa Lavals helt nye Test & Training Center, som fremover skal udvikle nye og rene miljøteknologier til alverdens skibe. Test & Training Centeret bliver indviet onsdag d. 15. januar.
"Vi er i forvejen ledende på markedet for store scrubbers, der renser udstødningen for svovl og partikler. Vores nye testcenter i Aalborg er det første maritime testcenter i verden, som er bygget i fuld størrelse på landjorden, og er desuden det mest avancerede af sin slags. Det betyder, at vi meget lettere end hidtil kan udvikle de næste mange og endnu mere effektive generationer af vores miljøteknologiske løsninger. Ikke kun for scrubbers, men hele vejen igennem processen med at forvandle heavy fuel til brugbar energi og renset udstødningsgas", forklarer Product Centre Exhaust Gas Cleaning, Jens Peter Hansen fra Alfa Laval i Danmark.