EU’s industrivækst i fremgang
Industrivæksten i eurozonen var i januar i yderligere fremgang. Væksten er den stærkeste i tre måneder. Det er Kinas indkøbslyst, der slår igennem i zonen.
PMI-indekset steg fra 51,4 i december til 51,9 i januar, og en værdi over indeks 50 er ensbetydende med vækst. Analytikerne, der står bag indekset, tager stigningen som udtryk for, at efterspørgslen er steget på eksportmarkederne samtidig med, at forbruget er begyndt at stige på den europæiske hjemmefront, fremgår det af Dagbladet Børsen.
Årsagen til stigningen i indekset for eurozonen skal primært findes i Asien, hvor nye ordre fra Kina påvirker indekset positivt.