Sluk-alt-funktion i én enkelt enhed
Schneider Electric lancerer endnu en nyhed i serien af Acti 9 DIN-skinnekomponenter: Acti 9 Reflex iC60.
"Reflex iC60 giver en sluk-alt-funktion i én enkelt enhed. Det sparer både tid til montering og ikke mindst plads i tavlen, fordi Acti 9 Reflex iC60 erstatter automatsikring, modulkontakt, impulskontakt, interface-relæ og signalkontakter", lyder det fra virksomheden.
Acti 9 Reflex iC60 håndterer mærkestrøm på op til 63A i b- og c- karakteristik og er forsynet med VisiSafe - en patenteret teknologi, der viser, hvis enheden er defekt og skal udskiftes.