Høje skibspriser gavner Lindø
Mærsks eget værft, Lindø, kan nyde godt af de høje skibspriser. En hård konkurrence fra værfterne i Fjernøsten er med til at presse Lindø.
Lindøs ordrebog er booket op ind til 2007, mens værfterne i Fjernøsten har fulde ordrebøger frem til 2008.
Lindøs adm. direktør Torben Anker Sørensen ønsker ikke at kommentere de forbedrede markedsmuligheder overfor Dagbladet Børsen.
- Vi forventer et fald i produktionen i 2005 sammenlignet med 2004, men forudser et markant opsving igen i 2006, skriver de norske skibsmæglere, Platou Shipbrokers, i deres månedsrapport ifølge Dagbladet Børsen.