23948sdkhjf

3F begærer stålselskaber konkurs

Manglende udbetaling af løn til 21 medarbejdere har nu fået fagforeningen 3F til at begære Danscan Holding og Danscan Trading konkurs.
Det er 3F’s afdeling i Frederiksværk, der har afsendt konkursbegæringen, fordi de 21 medarbejdere endnu ikke har fået udbetalt løn for maj. Det skriver fagforeningen på sin hjemmeside.

- Hvis de skal have deres penge, er der ingen vej uden om en konkurs. Så må vi se, om det bliver den russiske ejer, der punger ud, eller om de skal have pengene via Lønmodtagernes Garantifond, siger afdelingens formand, Aino Reffs.

De to selskaber har været i betalingsstandsning siden april, ligesom det er tilfældet for søstervirksomhederne Danscan Steel og Danscan Metal. De to virksomheder beskæftiger i alt 40 medarbejdere.

Kilde: 3F - http://www.3f.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095